Der er mulighed for at få sin hest opstaldet på Egelund.
Egelund er beliggende i naturskønne omgivelser ca. 25 km. nordvest fra København mellem Ganløse og Lynge.
Der er fantastiske ridemuligheder i området. Egelund er nabo til skovene ved Buresøen (Ganløse Eget, Krogenlund og Slagslunde Skove), og der er direkte adgang til disse skove ad egen sti. Derudover er der ca. 15 minutters ridt til Ganløse Ore.
Der er nyt ridehus 20 x 40 banemål med spejl og automatvanding samt superbund. Udendørs ridebane med flisbelægning samt lys.
Der er undervisning i dressur på flere niveauer. Der kan også tilbydes springundervisning fra en erfaren udefrakommende springrytter/underviser én gang om ugen.
Der fodres tre gange dagligt i vinterhalvåret og to gange dagligt i sommerhalvåret. Der fodres med havre, vitamin/mineral blanding, opblødte roepiller samt wraphø. Der kan også fodres med eget foder. Mulighed for tildeling af ståfoder over flere fodringer.
Alle boksene er med vindue, de fleste har oplukkeligt vindue så hesten kan stå med hovedet ude i det fri.
Der er indendørs og udendørs vaskeplads. Der er et skab til hver pensionær, hvor der er plads til to sadler og rigeligt udstyr.
Egelund har mere end 30 tdr. folde, alle hegnet med hippolux sikkerhedshegn. Hestene lukkes på fold og tages ind hver dag året rundt. Om sommeren er der også mulighed for døgnfold på store folde. Det er ligeledes muligt at tilkøbe udmugning.
Der bliver taget gødningsprøver fra alle hestene to gange om året.
Pris for opstaldning:
2.400 kr. pr. måned.
Alle priser inkl. moms.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Alle besøg på Egelund skal aftales telefonisk.
Ring på tlf: 20 77 98 80
